NLP Psykoterapeut, Supervisor, Coach, Sandplay terapeut, neuropædagogisk og neuropsykologisk grunduddannelse, leder af Dansk NLP Institut i Aarhus. Bente har egen praksis hvor hun arbejder med psykoterapi, supervision og coaching og er ofte ekstern supervisor på bosteder, hospitaler og plejecentre. Bente har over 25 års erfaring som kommunal områdeleder og som social- og sundhedsassistent med speciel ekspertise indenfor hjerneskadeområdet.
NLP Psykoterapeut, NARM-traumeterapeut, Supervisor, Rebalacingmassør, uddannelsesleder af Dansk NLP Institut i Aarhus. Gerda har egen praksis og arbejder med individuel psykoterapi og traumer. Hun har mange års erfaring som plejehjemsassistent og som underviser og supervisor.
Ergoterapeut, NLP Psykoterapeut, Supervisor, Tankefeltsterapeut. Julie har praksis i Århus og arbejder bl.a med relationelle udfordringer, compassion, angst og klassisk NLP-psykoterapi. Julie har stor erfaring indenfor arbejde i voksenpsykiatrien samt børn og unge i kommunalt regi og har et solidt kendskab til psykiske og mentale problemstillinger, herunder blandt andet spiseforstyrrelser, OCD, depression og misbrugsproblematikker.
Mag.art (psych), lektor emeritus. Søren har i mange år arbejdet som psykolog på Institut for Psykologi, Aarhus Universitet og Institut for Kultur og Læring (Aalborg Universitet). Han har også omfattende professionel erfaring inden for en bred vifte af psykosociale hjælpefunktioner, herunder psykoterapeut, supervisor, coach, proceskonsulent og professionel træner. Hans praktiske erfaringer har dannet grundlag for hans undervisning og har været kilden til de empiriske data for hans forskning.