NLP Master Practitioner – overbygningen på din NLP Practitioner
NLP Master Practitioner uddannelsen på Dansk NLP Institut er en overbygning til vores NLP Practitioner uddannelse, og så udgør den samtidig 2. år af vores psykoterapeutuddannelse og coachuddannelse.
Undervisningen består af 5 moduler à 5 dage.
Som studerende på NLP Master Practitioner får du redskaber, selvindsigt og selverkendelse, som du både kan benytte på din arbejdsplads, men også hjemme i privaten. Du får viden, stof til eftertanke og nye handlemåder i bl.a. konflikthåndtering samt forskellige forandringsprocesser, som man hver dag kan møde på arbejdspladsen eller i privaten.
Du får forståelse for forskellige mennesketyper og deres tanke-, føle- og handlemønstre. Samtidig lærer du at håndtere og navigere i livet, så du også bliver i stand til at lære andre at navigere i deres liv.
Når du har afsluttet uddannelsen har du fået viden, stof til eftertanke og nye handlemuligheder i forhold til de mennesker du har med at gøre i dagligdagen. Udover det kan du selvstændigt igangsætte og styre processer på individ-, gruppe- og organisationsniveau, hvor mange mennesker er involveret.
Jo mere viden du får og jo flere håndterbare værktøjer du lærer at anvende i praksis, jo dybere kompetenceniveau har du til at agere i mange forskellige situationer på arbejdet og i privaten.
NLP Master Practitioner er en internationalt anerkendt uddannelse, der giver dig adgang til vores 4-årige psykoterapeutuddannelse. Med en NLP Master Practitioner uddannelse og de fagspecifikke coachmoduler kan du gå efter en international coachcertificering.
Styrk dine lederkompetencer hos Dansk NLP Institut
Professionelt tilrettelagt undervisning for leder-, coach- og mentoruddannelse. Uddannelserne er fordelagtige for dig, der ønsker at blive inspireret til nye måder at formidle din viden og dine kompetencer på.
Uddannelsen kan også tages i København