Dansk NLP loader
Den professionelle samtale

Gratis inspirationsaften i Aarhus – 10. juni 2026

Hvorfor opleves nogle samtaler spændende og nærværende, mens andre føles tunge og energiforladte?

Det kan være svært at forstå, hvad der egentlig sker undervejs i en professionel samtale. Nogle samtaler opleves vedkommende, levende og meningsfulde, mens andre mister energi og nærvær. Når det sker, kan det påvirke både kontakten, udbyttet og oplevelsen af samtalen, uanset om det handler om terapi, coaching, vejledning, sparring m.m.

Foredraget handler om, hvad der sker i en professionel samtale. Hvad sker der undervejs i en samtale, og hvad kan jeg som aktør i en samtale gøre for, at samtalen føles vedkommende?

På aftenen sætter vi fokus på, hvad der er i spil, når to mennesker snakker sammen, og hvorfor kvaliteten af samtalen kan opleves så forskelligt. Foredraget kan bidrage til en øget opmærksomhed og en styrket selvindsigt i ens rolle i den professionelle samtale.

Aftenen er for alle, der er nysgerrige på, hvad der sker i en samtale – hvad enten man arbejder professionelt med samtaler eller bare er optaget af, når to mennesker snakker sammen.

Oplægsholder Jesper Rydal

Læs mere om Jesper HER

Praktiske detaljer

Hvor: Dansk NLP Institut i Aarhus
Hvornår: Vi starter kl. 18:30
Varighed: ca. 1½–3 timer
Pris: Gratis, kræver tilmelding via dette link

Vi glæder os til at møde dig!

Venlig hilsen
Teamet fra Aarhus
Dansk NLP Institut