Afhængighed har en intention, og den er positivt orienteret. Afhængig adfærd kan derfor forstås som menneskes forsøg på at opfylde umødte behov. Så hvad er det så for et rum der bliver skabt for den afhængige og hvordan kan NLP terapeuter hjælpe klienter med afhængig adfærd til at forstå hvilke umødte behov afhængigheden dækker over? Og hvordan går det i praksis til at de samme traumer går i social arv?
Når vi taler om afhængig adfærd, så har vi at gøre med mennesker, der forsøger at skabe andre stemninger indeni sig selv ved hjælp af stimulanser. Så hvis man er urolig, ked af det, angst, så har man lært på et tidspunkt i ens liv, at når man drikker noget alkohol eller tager stoffer, så får man midlertidigt skabt en anden stemning. En kortvarig bedre stemning. Så det er en overlevelsesmekanisme, og en strategi til at få det på en anden måde. Der er en masse følgeeffekter af at være afhængig af f.eks. alkohol, såsom relationsproblemer, idet man bruger al sin energi på afhængigheden, frem for at bruge energien på ens øvrige liv, som fx fritidsinteresser, parforhold, venner, familie, sundhed, bolig, udvikling og andet som har betydning for livskvaliteten.
Psykoterapeut og socialrådgiver Jane Strandgaard, som har holdt foredrag omkring voksne børn af alkoholikere, refererer til forskning der viser at empatien for medmenneskerne omkring en, inklusiv ens børn, ændres ved det første glas. Der sker, allerede der, et stemningsskifte, der svækker personens evne til at tune ind og mærke hvordan det er at være barnet eller partneren i situationen. Man er i stedet i sin egen sjove – eller, meget lidt sjove – verden. En langvarig afhængighed påvirker hele ens liv, og det kan have alvorlige konsekvenser. Man kan miste job, venner, sine børn, hele sit liv. Som misbrugerende/afhængig vil hele sit system, inklusiv dit biologiske system, nemlig være fokuseret på hvornår man næste gang kan få det drug of choice man har ‘valgt’.
Dysfunktionelle forhold til stimulanser kommer i mange forskellige former for misbrug og afhængighed, nogle er mere socialt acceptable og legitimerede end andre. F.eks. vil man ikke intuitivt forvente at en shopaholic afhængighed har direkte indflydelse på biologiske sundhedsfaktorer som f.eks. rygning eller mængden af alkohol personen indtager. Ser vi derimod på misbrug, der involverer misbrug af alkohol, cigaretter, stoffer eller overspisning, bliver KRAM faktorerne relevante at inddrage som følgevirkninger. KRAM faktorerne dækker over kost, rygning, alkohol og motion.
NLP psykoterapeuter og coaches har et solidt ståsted og NLP værktøjskasse til at kunne hjælpe mennesker med sundere livsstil uanset om det handler om sundere kostvaner, rygestop, håndtering af alkohol og motion, nye strategier der er udviklet og tilpasset det enkelte menneske. One fits all – er langt fra NLP´s måde at betragte menneskets grundlæggende ønske om livskvalitet, netop fordi vi er forskellige som mennesker.
Derudover findes der også mange grader af forholdet til dysfunktionelle stimulanser. Der differentieres mellem misbrug og afhængighed. Det der kendetegner afhængighed er craving og kontroltab og det faktum at man mod sin vilje fortsætter adfærden, selvom det har fysiske og psykiske konsekvenser. Det er at jeg craver det, men jeg ved det er dårligt for mig, men jeg gør det alligevel, aktiverer også skam. Ved misbrug handler det om, at man i en periode drikker mere end højst nødvendigt, og så stopper det igen. Langt de fleste alkoholmisbrug er af denne karakter. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser at ca. 860.000 danskere drikker over genstandsgrænserne, og ca. 585.000 danskere har et alkoholforbrug, der har manifesteret sig i fysiske og psykiske skader.
Alkoholforbrug – Sundhedsstyrelsen
Et lille barm er forsvarsløst mod dysfunktionalitet. Som NLP Psykoterapeut har jeg ofte mødt voksne børn, der har barndomstraumer relateret til misbrug eller afhængighed, men som ikke vidste det i mange år, fordi de har fået en opfattelse af, at det, de har oplevet, er normalt. Ofte sker det også, at når voksne børn får øje på dysfunktionaliteter, at de samtidig får øje på det tabu, der er omkring det.
Børn er også loyale overfor deres familier og går derfor ikke op i skolen og siger at “far drikker”. Barnet kan i stedet håndtere ubehaget ved at blive symptom-bærer, og begynde at have en adfærd der gør at fagpersonale, der er kompetent til at opfange signaler, kan få øje på adfærdstendenser, der ser anderledes ud end sund og velfungerende adfærd. F.eks. ved afvigende adfærd som at råbe, sparke, slå eller forsvinde helt, alt afhængig af om barnet vælger at reagere udad eller indad. Pædagoger, lærere og andre faggrupper, med NLP psykoterapeutisk baggrund, kan hjælpe med forebyggelse af mistrivsel.
Uden hjælp til at forstå hvad for nogle dynamikker man har været i, kan man komme til at trække de usunde mønstre med sig ind i voksenlivet, og potentielt føre det videre til sine egne børn. En klient jeg havde sagde på et tidspunkt;
“jamen jeg er opvokset i en dysfunktionel familie, og nu har jeg min kæreste som jeg gerne vil have et godt og sundt parforhold til, men jeg ved ikke hvordan jeg skaber det … jeg ved ikke hvad alternativet er til det jeg har været eksponeret for – jeg har kun lært at råbe eller trække mig”.
Det er her terapien kan komme ind, og man kan lære at kommunikere på en mere voksen og moden måde, der skaber muligheder for at handle og føle på andre måder. Udover at dysfunktionelle opvækstvilkår resulterer i relationsudfordringer så sætter det sig i os fysisk hvis vi ikke får det bearbejdet. ‘The Ace Study’ viste at uforløste barndomstraumer øger risikoen for både fysisk og psykisk sygdom, og omfatter alle former for velfærdssygdomme og sygdomme som kræft og blodpropper.
Barndomstraumer har dominerende betydning for vores liv. Ubehagelige og utrygge episoder lagrer sig som traumer. Den tidlige indsats er vigtig netop fordi vi ved: Når man overser et barn i en dysfunktionel familie, kan der gå lang tid før familien får hjælp, hvis det sker! Jo længere tid der går, jo større bliver belastningen for barnet – det skadet barn bliver selv voksen og få måske selv børn og reproducere de dysfunktionelle mønstre.
Det kan være en stor udfordring at få lov til at støtte barnet og hele familien. Pædagoger og lærere møder modstand fra forældre, når der er “noget galt” med deres barn, netop fordi det er skamfuldt når man oplever at der bliver stillet spørgsmålstegn eller antydet at man ikke har gjort det godt nok. På den anden side: Får man udført indsatsen på en excellent måde med gode NLP værktøjer handler det om at italesætte intentionen bag adfærden som hurtigt reducere mængden af modstand. Det er nemlig formen vi reagerer på, når vi føler at nogle insinuerer at vi ikke gør det godt nok, så kæmper vi ved at retfærdiggøre eller beskylder andre at de ikke gør det godt nok eller trækker os, og bliver mindre samarbejdsvillige.
Et eksempel kan være at sige “jeg forstår…vi gør det her for dit barns skyld – vi holder så meget af dit barn, og vi laver denne her indberetning eller indsats, så du og din familie kan få hjælp”. På denne måde bliver kommunikationen vinklet på en “what’s in it for me måde” overfor forældrene i stedet for at kommunikere med ord, tone og/eller kropssprog der signalerer “du gør det ikke godt nok” der let bliver transformeret til “jeg er ikke go’ nok” NLP værktøjet metamodellen er et velvalgt værktøj til at registrere, kategorisere og ændre sprogligheder så sproget bliver konfliktnedtrappende frem for konfliktoptrappende.
Hvordan arbejder man med dysfunktionalitet på individuelt plan? Og på hvilke tidspunkter i livet er det muligt at arbejde med hvad? Som barn i en dysfunktionel familie, hvor man bliver overset af systemet, vil den dysfunktionelle adfærd have stor sandsynlighed for at sætte sig som traumer i kroppen og sindet. For mange børn der har oplevet barndomstraumer vil det først være muligt at arbejde sig igennem dem, når de er i miljøer, der er trygge nok til at de kan begynde at heale. For mange, især dem der bliver overset af systemet, er det først i voksenlivet.
Når man taler om traumatiske begivenheder, så taler man om situationer, måske over tid og gentagende gange – hvor man er blevet truet eller har følt sig truet på livet eller sin sikkerhed. Det omfatter også at være blevet, eller føle sig, behandlet som et objekt, uden hensyn til behov eller grænser.
Som barn i en familie med misbrugsproblematikker sker det ofte, at man ikke bliver set, må gå for lud og koldt vand eller bliver udsat for fysisk eller psykisk vold. Fordi mor eller far har for